Co-Creating our Future Story
En lang række partnere på tværs af sektorer har udviklet strategien Co-Creating our Future Story - Nordeuropas største bydelsgalleri i Aarhus-bydelen Vejlby. Kongstanken er at skabe et miljø, der bevæger folk både fysisk, emotionelt og mentalt ved at kombinere kunst og idræt.
Partnerne i projektet er Idrætshøjskolen Aarhus, Risskov Gymnasium, Vejlby Kirke, A. Enggaard A/S, Børnenes Friskole, Vejlby Risskov Centeret, Vejlby Lokalcenter, Aarhus Handelsgymnasium, Springcenter Aarhus, IK Skovbakken, Urban Goods, Kolossal, Idræt, kunst og byidentitet i samarbejde med Aarhus Kommune og C.F. Møller.
De har fundet hinanden på tværs af deres daglige domæner i et fælles ønske om at gentænke forstadens mødesteder og skabe en kunstrambla og et bydelsgalleri, der binder områdets institutioner sammen og giver bydelen identitet og kant.
Projektet Co-creating our future story sætter nye standarder for fremtidens forstad og nytænker borgernes møde med kunsten. Resultatet bliver et inspirerende bymiljø, samtidskunst i international klasse, og et projekt som inviterer alle lokale og nye beboere med indenfor til at bidrage og udvikle bydelen Vejlby.
Foto: Jesper Balleby
Kunstner: Bogdan Scutaru