Artikel om residencyprogram på Maltfabrikken i marts 2021
Umage møder bliver til aliens pustet i glas, performativ lydfortælling og 65 siders digtsamling
Vi møder Anne Katrine, Rasmus og Anne-Sofie i kunstnerboligen Villa Lundberg på den næstsidste dag i et 10 dage langt arbejdsophold på Maltfabrikken i Ebeltoft. Forårssolen stråler ind ad vinduerne, og de tre huserer hjemmevandt i lokalerne. Billedkunstneren Anne-Sofie venter utålmodigt på at få hentet en serie glasobjekter hos glaspusteren Trine på havnen. Performer og iscenesætter Rasmus skal lige have de sidste lydoptagelser og klip på plads før hans arbejdsvisning dagen efter, og forfatteren Anne Katrine sunder sig efter en lang nat med færdiggørelsen af en 65 sider lang digtsamling baseret på hendes oplevelser i Ebeltoft.
De tre er inviteret til at bo og arbejde på Maltfabrikken 15.-26. marts 2021 af ART HACK, de tre kunstfaglige centre Aarhus Billedkunstcenter, Aarhus Litteraturcenter og Performing Arts Platform samt Maltfabrikken selv på et såkaldt ’artist in residency’ (arbejdsophold). Her er de blevet matchet med en lokal virksomhed med den helt åbne opgave at mødes, udveksle fagligheder, finde fælles udfordringer og skabe noget nyt. Målet er, at virksomheder og kunstnere kan inspirere hinanden og blive gensidigt udfordrede.
Det svære møde
Anne-Sofie har samarbejdet med glaspusteren Trine, Rasmus har arbejdet med værten selv, Maltfabrikken og dens direktør Kristian, og Anne Katrine blev matchet med coach og konsulent i krisehåndtering Martin.
Og netop samarbejdet og mødet mellem forskellige fagligheder er noget af det, som de tre fremhæver, da vi spørger dem, hvad de har fået ud af deres ophold.
Anne Katrine og Martins møde blev klart det mest udfordrende.
- Vi har haft en lidt spændende proces, som er gået meget frem og tilbage. Han synes, min måde at gå til tingene var ekstremt abstrakt, og jeg synes, at hans var helt vildt fluffy. Jeg forstod det ikke. Så vi havde først en uge, hvor vi bare prøvede at få det til at du, afslører Anne Katrine.
Det udfordrende møde mellem de to fagligheder og personligheder blev derfor det centrale i deres forløb. Anne Katrine har skrevet en digtsamling med billeder og forskellige prosaspor, der netop hedder Mødet. Den handler simpelthen om, hvordan de to gradvist kom tættere på at finde et ståsted og udvikle et fælles sprog i løbet af processen.
Citat fra MØDET af Anne Katrine Kjær Bagai
Jeg farer vild i skoven tre gange. En fugl kredser rundt om en lysning, jeg venter på, at jeg skal forstå hvor du bor. Jeg venter måske bare på, ikke at kigge på kortet, at jeg kan løsrive mig. En krop, der rejser sig fra biografsædet, strække det ene ben, så det andet. Hvis mennesket havde et kompas fra starten, fik jeg det ikke udleveret.
For Anne-Sofie og glaspusteren Trine var mødet noget mere ligetil.
- På en måde er vores processer ret ens. Jeg kender ikke til glaskunst, men har tænkt, at jeg gerne ville prøve det. Så det var en fed mulighed. Det har været meget luksus for mig, for jeg har bare stået ved siden af og lavet nogle skitser.
Trine har pustet en række glasobjekter, som Anne-Sofie beskriver som alien-lignende encellede organismer. Hun ved endnu ikke, hvad objekterne skal bruges til, men har en ide om at give dem en fælles metalkrop og måske lade dem indgå i en større sammenhæng med andre af hendes værker. På den måde har Trine mere fungeret som en leverandør til Anne-Sofies materiale, og Anne-Sofie må da også indrømme, at samarbejdet har været måske lidt flygtigt:
- Vi har ikke haft de store samtaler. Det har handlet meget om, hvordan man blæser glas. Meget konkret. Det har været interessant, men jeg kan ikke sige, at jeg giver en masse tilbage til Ebeltoft og Maltfabrikken. Det har også været meget luftigt slået op, projektet. Så skulle vi have haft noget mere tydeligt at arbejde hen imod og meget mere tid sammen.
Gåsehud og tårer
Rasmus’ proces med fortællingen om Maltfabrikken blev til et mere færdigt produkt, og både Rasmus og Maltfabrikkens direktør Kristian ser da også gode muligheder for at udvikle samarbejdet i fremtiden.
Rasmus gik hurtigt ind i en arbejdsproces med at undersøge Maltfabrikkens væsen, historier og lyde med det formål at skabe forarbejdet til en performativ vandring.
- Jeg har prøvet at give Maltfabrikken sin egen stemme, så den siger noget til os. Jeg har arbejdet med forskellige måder at formidle stedet på og undersøge, hvad Maltfabrikken kommer af. Hvad er der for materialer? Hvad er byg? Hvad er rust? Hvilke lyde er der på stedet? Noget af det spændende og udfordrende ved det her sted er, at det er så super-fortalt og iscenesat et sted. Så hvis man skal lave en iscenesættelse oven i, skal man passe på ikke at slås med, hvad der er i forvejen, for så taber man. I hvert fald når man kun er her i to uger, fortæller Rasmus om processen.
Resultatet blev en lydvandring med små iscenesættelsesgreb, som Rasmus viste for Maltfabrikkens medarbejdere på residency-forløbets sidste dag. Kristian var meget begejstret og afslørede efterfølgende, at oplevelsen gav ham gåsehud, og da han til sidst i vandringen stod på taget med bygkorn i hånden kom der en tåre frem, fordi bygningen fik en fysisk stemme i Rasmus’ iscenesættelse.
Drømmerejse af Rasmus Malling Lykke Skov
Uddrag fra Rasmus’ lydvandring med billeder fra processen.
Det er altså vidt forskellige resultater og erfaringer, de tre par forlader processen med. Efter samtalerne med de tre kunstnere i Villa Lundberg møder vi erhvervspartnerne til en fælles frokost og uformel debriefing på ugernes forløb. Alle medvirkende er enige om, at det har været et spændende forløb. Den største udfordring har været de ekstremt åbne rammer og lidt for løse forventningsafstemning blandt de deltagende. Men alle er samtidig enige om, at det åbne udgangspunkt også har dannet grobund for noget givende. Anne Katrines match Martin udtrykker den dobbelthed helt klart:
- Som erhvervsmanden vil jeg jo gerne se resultater hurtigt. Det var frustrerende, at jeg ikke vidste, hvad det skulle blive til – hvad vi skulle lave, udtaler Martin og fortsætter:
- Men det fede er jo også forskelligheden. Vi fandt ud af, at vores dynamik er sådan, at den ene bygger noget op, og den anden griber det – og så er det blevet til Anne Katrines digtsamling. Vi har jo også fundet ud af, at vi har noget til fælles, for vi arbejder begge to med relationer, med mødet. På samme tid har jeg også fået gjort vejen kortere til at forstå kunstneres arbejde. Det har været berigende.
Og Anne Katrine afslutter:
- Det er meget smukt, at det er blevet til noget.
Residencyprogrammet var et pilotprojekt, og ART HACK og de andre partnere håber på at kunne gentage konceptet baseret på erfaringerne fra Ebeltoft. Projektet er støttet af Aarhus Kommune og Syddjurs Kommune.
Facts om de seks deltagere
Anne Katrine Kjær Bagai er Cand.mag. i litteraturhistorie, forfatter og iværksætter. Hun står bl.a. bag Skriveværkstedet i samarbejde med UngdomsKulturHuset i Aarhus.
Martin Pallesen er konsulent i konflikthåndtering og voldsforebyggelse. Han har en 2-årig uddannelse som rådgiver fra Socialt Udviklingscenter i København. Hans baggrund er bl.a. ved politiet herunder PET og som sikkerhedschef i IKEA.
Rasmus Malling Lykke Skov er dramaturg, iscenesætter, performer og kunstnerisk co-leder i Teater Fluks.
Den gamle maltfabrik i Ebeltoft åbnede som ’folkets fabrik’ i 2020 – et sted for kunst, kultur, erhverv og iværksætteri.
Anne-Sofie Overgaard er billedkunstner, uddannet ved det Jyske Kunstakademi. Hun arbejder med mange forskellige materialer men særligt tekstiler og vævede værker.
Trine Drivsholm er internationalt anerkendt glaspuster uddannet fra bl.a. Designskolen i Kolding og International Glass Centre i England.