Hvad er Art Hack? Hvilke aktiviteter har Art Hack stået bag? Hvad er potentialet i Art Hack i fremtiden? Få svar på dine spørgsmål i de to evalueringer udarbejdet af konsulenthuset Urban Goods.
For at Art Hack fortsat kan udvikle sig, har partnerskabet vedtaget en årlig evaluering af de udviklingsprojekter og netværksaktiviteter, der har fundet sted i Art Hack.
Art Hacks mange aktiviteter fra 2020-2023 er derfor blevet evalueret i to rapporter udarbejdet af Urban Goods. Evalueringerne dykker ned i Art Hacks arbejde, effekten, organiseringen og giver - et ud af mange - svar på, hvad Art Hack er, og det potentiale, der ligger i at arbejde sammen i et tværgående netværk.
Rapporterne baserer sig på kvantitativ desk research over årenes møder, aktiviteter, projekter og output, præsentationer og evalueringer af projekter og resultater baseret på kvalitative telefoninterviews med aktører, der har været i berøring med årets projekter som planlæggere eller deltagere samt en digital brugerundersøgelse i foråret 2024.
Evalueringerne klarlægger netværkets aktiviteter, leverer en kvalitativ evaluering af de enkelte projekter og opridser konkrete handle- og udviklingsmuligheder for netværkets videre arbejde.
Læs de to rapporter her:
Evaluering af Art Hack 2020-2021
Evaluering af Art Hack 2022-2023